Jonas Breum Herlev

"Det er nemmere at tæmme en vild idé, end at gøre en kedelig idé spændende"

Jonas Breum Herlev

21. december 1988

Professionelt

Jeg er uddannet Cand.Scient i Folkesundhedsvidenskab, med en Bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet i 2015. Samme år blev jeg ansat som Projekt- og udviklingsleder i SportsCamp ApS.

I 2018 købte jeg konceptet bag SportsCamp, og har siden, som selvstændig, udviklet og forfinet campkoncepter til børn, unge og familier under navnet Din Camp.

I perioden 2017-2021 har jeg desuden været partner i skirejsebureauet, SnowWave, og i en kort periode været ansat som Projektchef i det Københavnske venue TAP1.

I 2021 fusionerede jeg (Din Camp) med to andre campfirmaer, for sammen at skabe Danmarks førende privatejede campudbyder. I januar 2023 deltog vi i Løvens Hule, hvor Jesper Buch sammen med Morten Larsen investerede 250.000 kr. i Din Camp.

Sideløbende startede jeg i slutningen af 2020 et kontorfællesskab i Silkeborg sammen med min pensionerede far. Vi har fra dag 1 haft fuldt hus, og det er samtidig her jeg har min daglige gang.

Administration & Procesoptimering
Forretningsudvikling
Netværk
Kommunikation & Formidling
Strategi

Overblik

2012: Bachelor i Idræt 
2015: Cand.Scient i Folkesundhedsvidenskab
2015-2018: Product and Development Manager i SportsCamp ApS
2017-2021: Partner i SnowWaves ApS
2018: Stifter af Din Camp ApS
2020: Projektchef i TAP1
2020: Stifter af kontorfællesskabet, FLOOR1
2023: Deltager i Løvens Hule med Din Camp (investering fra Jesper Buch og Morten Larsen) 🦁
2024: Sælger mine andele i Din Camp og stopper som direktør
2025: Klar på nye eventyr og projekter 🤩

Af Marianne Pihl

Kender du mit næste projekt?

Jeg er nysgerrig og åbensindet af natur, og jeg glæder mig altid til det næste spændende projekt. 

Kontakt mig endelig, hvis du tænker mine kompetencer kan sættes i spil, du ønsker at drøfte en idé eller du blot har lyst til sparring. 

Det er nemmere at tæmme en vild idé, end det er at gøre en kedelig idé spændende! 

 

Kender du mit næste projekt?

Jeg er nysgerrig og åbensindet af natur, og jeg glæder mig altid til det næste spændende projekt. 

Kontakt mig endelig, hvis du tænker mine kompetencer kan sættes i spil, du ønsker at drøfte en idé eller du blot har lyst til sparring. 

 

Om mig

Jeg tror på, at det er nemmere at en vild idé, end det er at gøre en kedelig idé.

Som selvstændig igennem mange år, har jeg været vant til at have mange hatte på, og med en naturlig nysgerrighed har jeg udviklet mig til at være en schweizerkniv der måske ikke er ekspert i en masse, men til gengæld ved lidt om rigtig mange ting – og som altid ser løsninger fremfor udfordringer.

De seneste par år har jeg i sær beskæftiget mig med forretningsudvikling og procesoptimering, hvilket jeg synes er interessant, da innovation og det at udfordre status falder mig meget naturligt.

"Jonas har været bagmanden bag Danmarks vildeste familiecamp i Ree Park. Jonas er ikke bare utrolig dygtig og pligtopfyldende, han er også en idérig person, der altid kommer med kreative løsninger og nye tiltag. Hans evne til at tænke nyt og skabe noget helt unikt har gjort campen til en succes.

Derudover er Jonas utrolig behagelig at arbejde sammen med. Han har en rolig og professionel tilgang, som gør samarbejdet både nemt og produktivt. Hans engagement og passion skinner igennem. Jeg kan kun sige, at det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med Jonas, og jeg ser frem til mange flere projekter i fremtiden!"
Pierre Skovgaard
Salgs- & Marketingschef, Ree Park Safari

Presse & omtale

Privat

Jeg bor i Silkeborg med min kæreste og vores to børn, Carl og Frida. Efter 6 år i København med fuld fart på, besluttede vi at flytte tilbage til min barndomsby for at komme lidt tættere på bedsteforældre.

Som selvstændig har arbejdet fyldt meget, så jeg elsker at tilbringe tid med mine to børn, der bare er til stede i nuet og tvinger mig til det samme.

Jeg er vokset op med en stor passion for bordtennis og fodbold, og har slået mine folder i henholdsvis Silkeborg Bordtennisklub og i Silkeborg IF i mine unge år.

Jeg spillede divisionsbordtennis i mange år, men det har altid været fodbolden der har hængt ved. Både som ungdomsspiller i Silkeborg IF og seniorbold i Danmarksserien da jeg boede i Aalborg.

Derudover elsker min kæreste og jeg at (gen)opleve Silkeborg og de mange smukke steder byen har at byde på. Så vi forsøger at tage børnene med på ture i nærområdet så tit vi kan komme til det.

Jeg er desuden medlem af et netværk i Silkeborg, hvor vi mødes hver anden torsdag til faglige snakke, virksomhedsbesøg og sociale arrangementer. Generelt har jeg altid været god til at udvide og pleje mit netværk alle de steder jeg har boet. Det hjælper mig med at holde mig skarp i min hverdag og udvikle min faglighed med nye inputs.